Hvad gør jeg, hvis varen ikke er, som den skal være

Hvis varen ikke er som beskrevet, er det rimeligt at returnere den og få dine penge igen.

Kig omhyggeligt på varen, så du er sikker på at manglen er alvorlig. Det kan eksempelvis være, at varen er defekt, er rød i stedet for hvid, uægte selvom den er beskrevet som ægte, brugt selvom den var angivet som ny eller lignende. Det er til gengæld svært med størrelser på tøj og sko – der er det en rigtig god idé at spørge til nøjagtige mål, inden du køber, så du har noget konkret at forholde dig til.

Er du sikker på, at varen ikke er, som den skal være, kan du kontakte sælger og forklare problemet. Er sælger helt imod at finde en løsning, kan du forsøge at kontakte QXL’s kundeservice: Er sagen reel, kan vi hjælpe dig gennem QXL Garantiordningen. Lykkes det ikke at finde en løsning med sælger, er det rimeligt at give vedkommende en dårlig karakter og uddybe den, så andre medlemmer er advaret. Tilsvarende – finder I en løsning, er det lige så rimeligt at afgive en god karakter.